Videotyper

I har måske taget beslutningen om at lave videoer, men hvilke typer af video findes der?
Forklaringsvideoen er en af de vigtigste videotyper, som i sin form er en kort video, der forklarer produkter eller tjenester. Af andre populære videotyper er vlogs (video-blogs), videointerviews, video-præsentationer, tutorials, optagelser af live-streams, video-testimonials, videoannoncer m.fl. Listen er lang, men de fleste af ovenstående videotyper er lige til at gå til. Fælles for dem alle er dog, at de kræver planlægning i højere eller mindre grad.

Effekten af en video

En video kan med helt andre virkemidler plante en følelse og en mere personlig forbindelse med modtager og dermed sælge produktet, bedre end noget andet. Det er bevist at vi ofte husker mere information fra en video end fra andre kilder.

Husk på at vi i videoen kan kombinere både levende billeder, tekst og sågar stills/fotografier for at understrege budskabet, følelse, produktets egenskaber eller lignede.

Videoer skaber normalt et mere tillidsfuldt og ærligt miljø for brugeren. Du kan altid se det i forhold til et teksttungt website, hvor man ikke altid ved om indholdet er nøjagtigt, eller om det er indsat andre steder. Det kræver dog mere (tid, økonomi m.m.) at lave en video, hvilket de fleste brugere godt er klar over. Det gør at de i højere grad, stoler på det der bliver sagt i videoen!

Genbrug video på flere platforme

Videoer åbner også døre for nye platforme og dermed nye steder at møde målgruppen. Vigtigheden af ​​video i markedsføringen er tydelig, for uden den kan vi ikke ‘fysisk’ annoncere på nettets største platforme. At tage sig tid til at oprette en markedsføringsvideo er det første skridt. Når I først har produceret den, har I mulighed for at genbruge den på andre platforme, herunder sociale medier.

Fordelene med video er mange og en af grundende skal sikkert også findes i tilgængelighed. Hvornår har du sidst delt en video? Måske husker du ikke dagen, men den forekommer sikkert tættere på, end dagen hvor du delte en PowerPoint eller lydfil. Videolinks er bare ekstremt lette at dele – også selvom skyen er opfundet.

Kort statistik

Kigger vi på nedenstående tal fra USA, giver det et tydeligt billede af, hvor eftertragtet videoindhold er blevet.

  • I 2022 vil 82% af internettrafikken være onlinevideoer. Det er en stigning på 15 gange de niveauer, man kendte til tilbage i 2017. (Cisco)
  • 6 ud af 10 foretrækker onlinevideoer fremfor noget andet medie. (Google)
  • Der ses over 1 milliard timer YouTube-indhold hver eneste dag. (Google)
  • 78% ser en eller anden form for onlinevideo hver uge og 55% ser onlinevideo hver dag. (HubSpot)
  • Videomarketing er vigtig fordi det er det format, de fleste af os foretrækker i dag. Hvis tendensen er at vi mere og mere fjerner os fra de tekstbaserede sider til fordel for videoer, risikere de virksomheder der ikke investerer i videomarkedsføring, at kunderne søger konkurrenterne, der har video.

Videoer er også yderst relevante internt i virksomheden. De er bedst til indhold, der ikke ændre sig for ofte. Det kunne være intern træning i alt fra procedurer på intranettet til oplæring i interne systemer og så meget mere.

Budget

Et stort budget gør ofte tingene lettere, men det er ikke en nødvendighed for at komme i gang - ej heller eksterne ressourcer (til en start). Det kommer oftest an på, hvilken målgruppe I vil ramme og med hvilken form og hvilke virkemidler.

Konklusion

Hvis I ikke allerede er gået i gang med at tænke video ind i jeres organisation, så er det måske en god ide at starte på det. Her hos 4D A/S har vi både  Premiere Pro og After Effects kurser, der kan hjælpe Jer i gang. Vi kan naturligvis også rådgive omkring, hvilket udstyr, som er nødvendigt for at komme i gang.