Det lærer du
Dette Excel brush-up kursus er lavet til dig, der har behov for en effektiv genopfriskning og opdatering af din Excel viden.
Efter kurset kan du blandt andet:
- Opbygge regneark fra bunden, indsætte noter, foretage smart kopiering og flytte celler, bruge udvidet søg- og erstat funktioner samt bruge fyldhåndtagets mange smarte muligheder
- Opbygge dine formler, anvende indbyggede funktioner og bruge låsning af celler - uundværlige færdigheder når du skal i gang med at bruge formler i dine regneark
- Opsætte regneark i forbindelse med udskrifter, fx hvordan du tilpasser til hele sider, bruger sidehoved/fod og gentager overskrifter over flere sider
- Arbejde med flere ark – kopiere, flytte og skrive med gennemslag
- Oprette og tilpasse diagrammer for at afspejle vigtige data grafisk
- Få vist lange lister efter dine behov ved at bruge sortering og filtrering (hvordan og hvilke data, du ønsker)
I afsnittet
”Kursusindhold” længere nede på denne side, kan du
læse alt om, hvad du vil få gennemgået på dette
kursus i Excel.
Du har formodentlig brugt Excel en del år og måske også være på kursus i programmet på et tidspunkt. Dette betyder nødvendigvis ikke, at du efterfølgende har fået arbejdet med alle emnerne fra kurset. Eller måske har du fået nye arbejdsopgaver som omhandler disse ”glemte” emner.
Måske du nu er blevet mere fortrolig med programmet og ønsker at få yderligere tips og tricks til smartere arbejdsrutiner og, ikke mindst, at stille eksperten en masse spørgsmål. Der vil, i en vis udstrækning, være mulighed for at præge undervisningen mere end normalt med dine ønsker.
Lyder dette inspirerende, ja så er brush-up kurset svaret! Bemærk: Da kurset er meget intensivt, vil der være en kortere introduktion end normalt til emnerne, inden du bliver kastet ud i løsning af opgaver. Brush-upkurset er udviklet efter ønske fra vores kursister, der gerne vil vedligeholde og styrke deres Office kompetencer. Dette i erkendelse af at en effektiv brug af Excel i højere og højere grad er en nødvendig faktor for at kunne følge med.