Det lærer du
I alle organisationer er der et behov for at samle, strukturere og dele informationer uanset om det er filer, nyheder, kalenderaktiviteter etc. Denne opgave er ikke altid nem at håndtere i SharePoint. Det kræver, at du tænker struktur, mestrer indbyggede faciliteter, men også er i stand til at bevæge dig lidt udenfor rammerne, ved at anvende supplerende værktøjer. Målet med SharePoint User Specialist uddannelsen er dels, at du bliver klædt på til at udnytte SharePoint optimalt og dels kunne vejlede og hjælpe dine kolleger i planlægning, opbygning og brugen af deres SharePoint områder.
Med uddannelsen som SharePoint User Specialist kan du:- Planlægge og opbygge SharePoint områder ved hjælp af ”Governance”
- Håndtere forskellige former for indhold, Content Management (CMS)
- Opbygge, strukturere og håndtere metadata for bl.a. dokumenter
- Designe og administrere rettigheder for grupper og brugere
- Oprette formularer og arbejdsprocesser med PowerApps og Flow (365) eller InfoPath og SharePoint Designer (On Prem)
- Planlægge og opbygge Dashboards
Lidt fakta om uddannelsen:SharePoint User Specialist uddannelsen er opdelt i 3 moduler med undermoduler af 2-3 dages varighed. Den består i alt af 10 kursusdage fordelt på ca. 10 uger. Uddannelsen er struktureret således, at du vil have 2-3 dage med undervisning og derefter en periode, hvor du skal arbejde med det lærte i praksis, så det bliver forankret i dit daglige arbejde med SharePoint. Så modtager du igen undervisning og introduceres til nye emner, derpå en uge med mere læring i praksis, osv. Herved bliver dit udbytte af uddannelsen optimalt. Uddannelsen afsluttes med et diplom.
Basis for uddannelsen er 4D's erfaringer fra konsulentopgaver, egne installationer og vore mange afholdte kurser i SharePoint, PowerApps, Flow (InfoPath, SharePoint designer) samt SharePoint Governance, så SharePoint User Specialisten får en bred viden og flest mulige af SharePoints mange facetter med i bagagen.